GODT men KORT

Det behøver ikke at være langt for at blive godt.

Ferietorsdag – med all inclusive

Jeg tæller ikke længere

Fredagsvibes

GODT men KORT er et skrivekoncept, hvor eleverne skriver godt men kort, finder deres egen stemme og arbejder med sproglig bevidsthed.

Her skriver eleverne ikke for at blive vurderet, men for at mærke, forstå og udtrykke det, der betyder noget: hverdagen, relationer, glæde – og den lille historie i det store perspektiv.

GODT men KORT består af overskuelige skriveforløb, hvor eleverne arbejder med mikro-, mini- og korttekster. Her trænes fortællende, beskrivende og reflekterende skrivning – altid med en personlig og meningsfuld vinkel.

Der er meget fokus på den skriftlige prøve i udskolingen. Fair nok. Midt i fokus på prøver og vurderingskriterier må vi dog ikke glemme at lære eleverne at skrive med egen stemme og opleve glæden ved at udtrykke sig, når ordet er mere frit.
Når elever oplever, at deres ord og tanker har værdi, vokser både selvtillid, skrivemod og sproglig bevidsthed.

Opgaverne er tænkt som en øvebane for skriveglæde – ikke som afleveringer med røde streger, men som små tekster med mening og mod.
Eleverne får hjælp hele vejen: idéer til indhold, startsætninger, skrivehacks og en håndsrækning til overskriften.

De korte tekster egner sig også, når I arbejder med grammatik, retskrivning og tegnsætning. På den måde bliver sproglig korrekthed en naturlig del af den meningsfulde skriveproces – ikke en øvelse løsrevet fra elevens egen tekst.

Mange elever vil forhåbentlig opdage, at skrivning ikke kun er en præstation, men også nærvær, undren, humor og erkendelse.
At det er en måde at forstå sig selv, mærke sine medmennesker – og skrive sig ind i verden på.

Og det er vel i bund og grund dét, danskfaget handler om.

Alle GODT men KORT

Du kommer for sent – men ikke med denne anbefaling

Ferietorsdag – med all inclusive

Fredagsvibes

Jeg tæller ikke længere

Spulet – en oplevelse uden filter

© 2026 Charlotte Rytter, charlotterytter.dk

Print og kopiering af materialet på dette site er tilladt, forudsat at sker i overensstemmelse med skolens aftale med Copydan Tekst & Node.
Gengivelse af indholdet fra siden er kun tilladt med tydelig kildeangivelse.

Website af Sig det videre