På modul 1 bliver I opdateret, får overblik og indstillet den faglige GPS, så alle er klar over, hvor I som samlet flok skal hen. I bliver præsenteret for en måde, hvorpå I enkelt kan indtænke forløb, der ikke bare handler om at skrive om noget, men at skrive til nogen.

Vi kommer naturligvis omkring de vigtigste pejlemærker i skriveundervisningen, som eleverne skal have erfaringer med gennem hele skoleforløbet fra indskoling til udskoling.

I får øjnene op for de mange nye muligheder, tilgange til skriftlig fremstilling, som kan give mening, fremme motivationen og danne grobund for skriveglæde i undervisningen i form af både kortere skriveaktiviteter og lidt større opgaveproduktioner, hvor teksten lever!

Førende skriveforskere peger på, at hvis eleverne skal blive gode til at skrive, skal vi blandt andet afsætte mere tid til det skriftlige i undervisningen, eleverne skal skrive med et formål, og vi skal forsøge at skabe skrivefællesskaber i klasserummet. Det er præcis, hvad dette modul handler om.

Vi sætter fokus på, hvordan små skriveøvelser kan styrke elevernes sproglige opmærksomhed og deres bevidsthed om, hvad der skaber en god tekst. For man kan godt blive en habil tekstskriver, selvom staveordene driller.

I bliver præsenteret for en undervisning, hvor tre ryk og en aflevering er et gennemgående princip, og hvor tekster, vi skriver, også er tekster, vi taler om.

I får indblik i tankerne bag Den korte skrivedidaktik, der handler om mere end blot at skrive korte tekster, men en undervisning, hvor læreren er mesterlærer ud fra princippet: Show it- don’t tell it.

Advarsel: Der vil være smagsprøver på korte skriveøvelser, hvor I selv skal til tasterne, have tungen på gled og lege med ordene for på den måde at få reflekteret over jer selv som skribenter og skrivelærere. Skriveøvelserne vil naturligvis kunne bruges i egen undervisning dagen derpå.

I dette modul ser vi nærmere på både den feedback, eleverne skal have, før og mens de skriver, samt den vurdering, de skal have, efter de har skrevet, Sidst men ikke mindst kommer vi også omkring den evaluering, eleverne selv skal lave for at blive en god skriver.

Det kan være særdeles vanskeligt at nå omkring alle elever i en klasse, når der står feedback på programmet. I får derfor et konkret bud på, hvordan undervisningen helt lavpraktisk kan organiseres, så alle elever på et kvalificeret grundlag kan arbejde videre med at forbedre og færdiggøre deres tekster. Men også en struktur, der kan skabe skrivefællesskaber i klassen, hvor skrivning er noget, vi sammen bliver bedre til.

Som et alternativ til “rette-arbejdet” bliver I introduceret til, hvordan man kan lave klasseprofiler som et værktøj til læreren, hvor evaluering af klassen som helhed er baseret på fakta fremfor mavefornemmelser.

Mange elever mangler kompetencer til at søge kvalificeret, udvælge og vurdere kilder med kritisk blik og ikke mindst være i stand til at omsætte informationer fra forskellige typer af kilder til reel viden i deres egne produktioner.

På dette modul skal I på en praksisorienteret måde og ved at sidde i elevernes sted få erfaringer med både at søge, udvælge og bearbejde informationer fra kilder på internettet.

I får naturligvis også et indblik i og forståelse af, hvad eleverne helt konkret skal lære i forhold til at anvende kilder, og ideer til, hvordan korte skriveøvelser og mindre aktiviteter kan inddrages naturligt i undervisning.

Jeg kommer med et bud på, hvordan man kan arbejde med progression af søgekompetencer gennem skoleforløbet, med udgangspunkt i materialer, jeg har udviklet til netop søgning og brug af internettet fra 4.-9.klasse.

Med fremstillingsformernes indtog blev det tydeligt, at danskfaget ikke kun er et tekstfag, men også er et kommunikations- og sprogfag. Det vil sige, at eleverne skal lære, hvordan de både mundtligt, skriftligt og multimodalt udtrykker sig ved at bruge de forskellige fremstillingsformer.

På modulet kommer vi både ned i dybden og godt omkring, hvad de syv forskellige fremstillingsformer indeholder.
I får ideer til, hvordan I kan gøre arbejdet med fremstillingsformerne overskueligt og meningsfuldt i jeres undervisning.

Modulet er en vekselvirkning mellem oplæg, afprøvning af konkrete aktiviteter og forskellige praktiske workshop, hvor I får bogstavelig talt fremstillingsformerne i hænderne.

Med afsæt i den seneste maj-prøve kommer I en tur bagom opgavetyperne, hvor vi ser nærmere på strategier til, hvordan opgaverne skal læses og løses.

I får indsigt i nogle af de typiske tendenser i elevbesvarelserne, som I kan tage højde for i jeres egen undervisning.

Vi bliver fortrolige med vurderingskriteriernes tre dimensioner: Funktion, Indhold og Form, Derudover ser vi nærmere på, hvordan kriterierne kan bruges i den daglige undervisning både som fokuspunkter i forløb, feedback til eleverne og evaluering af egen undervisning.

Det er oplagt at lægge dette modul som optakt og forberedelse til årets øveprøver, og I bliver præsenteret for en måde, hvorpå denne prøve kan udnyttes bedst muligt til glæde og gavn for både elever og dansklæreren.

Første del af forløbet (a) lægges som en optakt til årets øve-/terminsprøve. Den sidste del af forløbet (c) vil foregå efter, at øve-terminsprøve har været afholdt.

Forløbet består af disse tre dele:

a) Taktikmødet:
Kursus for alle dansklærerne i udskolingen med gennemgang af opgaverne i det valgte prøvesæt, der skal bruges til øve/terminsprøven, og med indblik i tendenser og faldgruber.
I bliver præsenteret for et digitalt vurderingsark, der udover vurdering til hver elev også laver en oversigt over opgave- og karakterfordeling på klassen samt en klasseprofil, der viser, hvordan klassen som helhed har scoret i de 6 vurderingskriterier.

b) Analyse af et udvalg af elevbesvarelser fra øve/terminsprøven i skriftlig fremstilling. Jeg foretager både en vurdering og en analyse af et udvalg af elevbesvarelserne samt klasseprofilen, som vi tager afsæt i til vejledningen.

c) Personlig vejledning af 9.klasseslærerne enten individuelt, i makkerpar eller som team med afsæt i klasseprofilen og de udvalgte elevtekster.
Formålet er, at dansklæreren får et klart billede af, hvad der indtil videre har rykket undervisningen i en positiv retning, og hvad der fremadrettet med fordel kan arbejdes med. Vi dykker ned i de udvalgte elevtekster og finder i fællesskab ud af, hvad der kendetegner den tilstrækkeligt gode tekst, den jævnt gode tekst og den virkelig gode tekst.

Jeg trækker her på mine erfaringer fra projektet Formativ evaluering af skriftlig fremstilling i Københavns Kommune, hvor jeg har været med til at udvikle det digitale vurderingsark og har vejledt dansklærere i brug af klasseprofilerne i praksis.

Dette er dagen, hvor I får ryddet op i traditionerne skabt overblik og i fællesskab finder vi den røde tråd, der kunne give mening på netop jeres skole.

I får inspiration til, hvordan progression kan blive konkret, praksisnær og synlig både i de enkelte forløb og på den lange skrivebane i jeres undervisning.

Og så skal vi uddybe, hvordan skriveprocessens fire faser kan tilrettelægges: Den kreative, den produktive, den effektive og den refleksive fase.

Disse fire essentielle elementer af ethvert skriveforløb afprøver vi i praksis, da hele dagen er bygget op omkring netop disse.

Derudover får I også mulighed for at drøfte og tænke med ind i et årets skriveforløb i jeres klasser.