Kursusinstruktør

Læremiddelforfatter

OM

mig

  • Lærer fra Københavns Dag- og Aftenseminarium, 1995
  • Almen pædagogik, Danmarks Lærerhøjskole, 1999
  • Fagjournalist, Danmarks Journalisthøjskole, 2002
  • Akademiuddannelse i ledelse, Copenhagen Business College, 2008
  • Lærer på folkeskoler i Nivå og på Amager og Frederiksberg, 1995-2015
  • Beskikket censor ved folkeskolens afsluttende prøver i dansk, 2004 -
  • Fagkonsulent i dansk i Undervisningsministeriet, 2010-2014
  • Medlem af opgavekommissionen, dansk skriftlig fremstilling, 2008-
  • Selvstændig kursusinstruktør og læremiddelforfatter, 2014-

udgivede bøger

digitale forløb

+

afholdte kurser

+

læste elevopgaver

Jeg har været lærer længe. Siden 1995. I dag har jeg skiftet børnene ud med voksne, men mit lærer-gen er stadig intakt – og en indgroet del af mit DNA, som jeg er stolt af. Mine praksiserfaringer fra skolen er stadig noget, som jeg trækker på.

Da jeg sin tid valgte dansk som mit ene linjefag på seminariet, var det, fordi jeg var optaget af, hvordan børn lærer at skrive. Desværre var undervisningen i skrivedidaktik i det forrige århundrede nærmest ikke eksisterende, og derfor brugte jeg mine 20 år i folkeskolen på at udvikle min egen undervisning indholdsmæssigt, didaktisk og metodisk, så det hele gav mere mening både for mig som lærer og ikke mindst for mine elever. Især dem som af en eller anden grund var udfordret. For alle elever fortjener at lære at skrive. Og alle elever kan lære at skrive godt, hvis vi bare underviser dem rigtigt.

I dag er jeg en stor del af året på landevejen med kurser og vejledning, men afsætter også tid til at fordybe mig i danskfagets indhold, didaktik og metodik. Blandt andet ved at udvikle gennemtænkte, tidssvarende og brugbare undervisningsmaterialer, der er motiverende for eleverne og giver mening for lærere.

Jeg bruger stadig tid på at afprøve nye forløb, ideer og metoder ude i virkeligheden. Derfor ved jeg, at alt, som jeg præsenterer på kurser og i mine materialer, virker, for det er udviklet, afprøvet og finpudset i praksis.

En stor del af min faglige indsigt har jeg fra de år, da jeg var fagkonsulent i Undervisningsministeriet, hvor jeg  blandt andet var med til at udarbejde Fælles Mål. Selvom de efterfølgende har fået stor kritik, står jeg på mål for og er stolt af at have været med til at rydde op i et fag, hvor det var uklart, hvad fagets formål egentlig var.

I mange år har jeg siddet med i den arbejdsgruppe, der udarbejder opgaverne til folkeskolens prøver i skriftlig fremstilling, og jeg har været med til at udvikle den skriftlige prøve med adgang til internettet, som den ser ud i dag.

Hvert år i maj er jeg skriftlig beskikket censor ved folkeskolens afsluttende prøver, hvor jeg fordyber mig i cirka 500 elevbesvarelser. Udover at vurdere disse besvarelser bruger jeg dem til at analysere, hvordan elever skriver, få øje på, hvad de har nemt ved, og stille skarpt på, hvor de er udfordret. Denne viden er essentiel vigtig i mit arbejde, da jeg med så stort et antal kan formidle vigtig viden til dansklærerne, både når jeg holder kurser, og når jeg udarbejder læremidler.

TEKSTSKRIVNING ER EN DEL AF DANNELSEN
At lære at skrive tekster i forskellige situationer, med forskellige formål og til forskellige modtagere er en central og vigtig del af elevernes almene dannelse – og er i øvrigt nært beslægtet med det mundtlige dimension. Derfor er der også god grund til at betragte skriftlig fremstilling som en dybt integreret del af danskfaget, der med den rette undervisning kan åbne elevernes bevidsthed om tekster, og give dem en øget sproglig opmærksomhed, når de i alle tænkelige sammenhænge kommunikerer ved hjælp af skriftsprog.

I UNDERVISNINGEN SKAL ELEVERNE SKRIVE TIL NOGEN OG IKKE BLOT OM NOGET
At skrive om noget har været en fasttømret tradition i skriftlig fremstilling, men problemet er bare, at det er svært for langt de fleste elever. For hvad vil det sige, at skrive om noget? Til ingen?
Skriftlig fremstilling handler om at lære at kommunikere på skrift. Eleverne skal skrive til nogen og forestille sig, at teksterne sendes ud i verden.
I mit feltarbejde har jeg konstateret, at når der er et klart formål med teksten, og der er en reel eller en forestillet modtager i den anden ende, ja så stiger motivationen for eleverne betragteligt, og dermed også kvaliteten af deres tekster. Det skal give mening at skrive, og derfor skal eleverne lære at skrive på en overvejelse fremfor en indskydelse.

PROCESSEN ER VIGTIG
Et godt produkt forudsætter en ordentlig proces. Det gælder ikke bare i skriftlig fremstilling, men i livet generelt.
Når elever skal lære at arbejde procesorienteret, skal vi i undervisningen give dem erfaringer med, hvordan man tænker kreativt og udvikler ideer, vi skal øve dem i at kunne arbejde produktivt og koncentreret, og lære dem, hvordan man i slutspurten er effektiv på baggrund af faste rutiner. Sidst – men ikke mindst – må vi i undervisningen heller ikke glemme, at krogen i enhver proces også er at forholde sig refleksivt til både produkt og proces, for på den måde at kunne tage disse erfaringer videre til næste forløb eller projekt.

MAN SKAL ØVE SIG I DET SMÅ – OG FOLDE DET UD I DET STORE
At lære at skrive en sammenhængende tekst er noget af det sværeste og mest komplekse, eleverne skal lære i danskfaget, jf. Blooms taksonomiske niveau.
Et kendt udtryk lyder: “Hvordan spiser man en elefant? Det gør man ved at tage den i mindre bidder”.
Denne tankegang kan oversættes til skrivepædagogikken.
Gennem mange år har jeg udviklet korte skriveøvelser og forskellige metoder til at overskue, hvordan man skriver en større tekst. Fra elevens perspektiv handler det om at blive fortrolig med – og måske endda kunne mestre – mindre delelementer, af hvad der skaber en sammenhængende tekst, og langsomt opøve evnen til at sætte en tekst sammen i sin helhed. Det er de mange små succeser på vejen, der giver mod til at kaste sig ud i noget større.

TEKSTER VI SKRIVER, ER TEKSTER VI TALER OM
Feedback er et væsentligt element i skriveundervisningen. Men feedback ligger ikke kun på dansklærerens bord. Igennem en årrække fulgte jeg en klasse i Frederikssund fra de gik i 5.-9.klasse. I samarbejde med dansklæreren lavede vi klassesamtaler om de tekster, som eleverne skrev. På skift viste vi udvalgte elevtekster på tavlen, hvor vi sammen med eleverne satte ord på, hvad der fungerede godt i den pågældende tekst. Eleverne, der havde skrevet teksterne, fik mulighed for at forklare, hvad de selv havde lagt vægt på, da de skrev, og i fællesskab gav vi ideer til, hvordan teksten kunne gøres endnu bedre. Igennem årene fik klassen langsomt, men sikkert et sprog til at kunne tale om tekster, en bevidsthed om, hvad der skaber den gode tekst, og de blev desuden langt bedre til både selv at komme i gang med at skrive deres tekster og give indbyrdes feedback i processen.

Overblik, indsigt og inspiration – er mine tre nøgleord, når jeg holder kurser.

OVERBLIK skaber overskuelighed og gør os i stand til at handle. Når vi har overblik over vores fag, føles de faglige krav knapt så uoverskuelige, vi reducerer stressfaktoren og kan bruge vores energi og overskud til at skabe god undervisning og være nærværende for eleverne.

INDBLIK i faget er en nødvendighed for at kunne træffe de rigtige valg i forhold til både elever og de faglige krav. Jeg gør mig umage med, at mine kurser giver dansklæreren indblik i nye aspekter af faget, reducerer mængden af kompleksitet til noget, som er håndgribeligt og enkelt – uden at det dog bliver forsimplet.

INSPIRATION som er praksisnær, konkret og anvendelig. Når man har været på kursus hos mig, vil der altid være ideer, som kan bruges dagen derpå i egen klasse. For jo hurtigere man får mulighed for at omsætte sin nye viden til praksis, desto større sandsynlighed er der for, at et kursusudbytte ikke glemmes i en ellers hektisk lærer-hverdag.

Som en sidste ting: Det må det godt være sjovt at komme på kursus og gå til dans(k).

Gratis

RESSOURCER

til din undervisning

Tour de Talemåder
Legende og undersøgende forløb om talemåder, betydning, billedsprog og brug i egne tekster. Oplagt som en sproglig vitaminindsprøjtning.

Godt men kort
Korte og meningsfulde skriveopgaver med fokus på mikro-, mini- og korttekster, personlig stemme og varierede sproglige greb. Velegnet som supplement.

Perler fra Prøvebanken
Udvalgte opgaver fra prøvesættene i skriftlig fremstilling – med pædagogiske vejledninger og elevaktiviteter, der egner sig særligt godt til undervisningsbrug og prøveforberedelse.

Derudover finder du oversigter over prøvesættene, prøvekit til eleverne, et digitalt vurderingsværktøj og et bredt udvalg af arbejdsark fra mine analoge udgivelser.

Mine

MODULKURSER

OVERBLIK – INDBLIK – INSPIRATION

Jeg udbyder syv kurser, der hver især belyser undervisning i skriftlig fremstilling fra forskellige faglige vinkler.

Modulerne kan kombineres på forskellige måder alt efter jeres behov. Man får ikke hele pakken i første hug. Skriveudvikling tager tid.

Til gengæld får man på mine kurser overblik og et fælles fagsprog, indblik i konkrete værktøjer og inspiration til en praksisnær tilgang, der kan bygges videre på over tid.

Modul 1

Stilen er død. Men teksten lever!

Når skriftlig er kommunikation: formål, modtager og de nye skrivesituationer. Hop på skrivebussen og få fælles retning for skriveundervisningen.

Skriftlig fremstilling har ændret sig markant de senere år: Genrer fylder mindre. Skrivesituationer fylder mere – og det kræver en ny fælles forståelse på skolen. På dette modul får I overblik, bliver fagligt opdateret og får indstillet den didaktiske GPS, så I som team ved, hvor I skal hen – og hvorfor.

Vi arbejder med skriftlige årsplaner og hvordan skriveundervisning kan blive mere meningsfuld, når elever ikke kun skriver om noget, men til nogen. Når formål og modtager står tydeligt, stiger både motivation og tekstkvalitet – og det bliver lettere at undervise i skrivning på tværs af klassetrin.

Modulet er bygget op som en vekselvirkning mellem oplæg, arbejde med årsplaner og refleksioner i jeres teams.

I får:

  • et klart overblik over, hvad “skriftlig fremstilling” er blevet til i dag
  • en enkel måde at tænke skrivesituationer ind i jeres forløb
  • pejlemærker for skriveundervisningen fra indskoling til udskoling
  • konkrete idéer til både korte skriveaktiviteter og større produktioner, hvor teksten faktisk lever

Modul 1 egner sig særligt godt som startmodul – enten alene eller som første led i et samlet udviklingsforløb med flere moduler.

Modul 2

Korte skriveøvelser og den gode tekstskriver

Tre ryk og en aflevering og konkrete skrivegreb til værktøjskassen. Øv eleverne i det små og lad dem folde sig ud i de større tekster.

Hvis elever skal blive bedre til at skrive, skal de skrive mere – men også skrive sammen og med en lærer, der viser vejen. På dette modul arbejder vi med korte skriveøvelser som et bevidst didaktisk greb, der styrker elevernes sproglige opmærksomhed, skrivemod og forståelse for, hvad der skaber en god tekst.

En central del af modulet er liveskrivning og læreren som mesterlærer. I ser, hvordan læreren kan tænke højt, skrive foran eleverne og vise de valg, tvivl og justeringer, der hører til i enhver skriveproces. Når skrivning gøres synlig, bliver den også mere tilgængelig for eleverne.

Vi arbejder med, hvordan korte skriveøvelser, fælles skrivning og samtaler om tekster kan skabe skrivefællesskaber i klassen – og hvordan elever gradvist opbygger mod og sprog til selv at tage styring over deres tekster.

I får indblik i tankerne bag den korte skrivedidaktik, hvor øvelser i det små fører frem mod de lidt større tekster, og hvor undervisningen er bygget op omkring forenkling og tydelig stilladsering.

Advarsel: I kommer selv til tasterne. Der bliver smagsprøver på udvalgte skriveøvelser, liveskrivning og refleksion undervejs – med masser af konkrete ideer med hjem, klar til brug i undervisningen dagen efter.

I får:

  • konkrete eksempler på korte skriveøvelser og liveskrivning i praksis
  • redskaber til at arbejde med læreren som mesterlærer – show it, don’t tell it
  • et gennemgående princip til undervisningen: tre ryk og en aflevering
  • idéer til, hvordan man taler om tekster i klassen, så elever får sprog for kvalitet
  • greb til at løfte alle elever – også dem, der kæmper med stavning og form

Modul 2 fungerer både selvstændigt og som praksismodul efter Modul 1, når fælles retning skal omsættes til konkret undervisning i klasserummet.

Modul 3

Feedback, der rykker og virker

Zoom ud, Zoom ind – feedback der kan bruges i praksis. Tekster, vi skriver, er tekster, vi taler om.

Modul 3 bygger videre på det kommunikationssyn, der introduceres i Modul 1. Når skriftlighed forstås som kommunikation, bliver feedback et redskab til at styrke tekstens formål, tydelighed og gennemslagskraft – ikke blot en rettelse af sproglige fejl.

Feedback er en af de største løftestænger i skriveundervisningen, men også et område, hvor mange lærere oplever tidspres og manglende effekt. På dette modul arbejder vi med feedback, der rent faktisk kan mærkes i elevernes tekster og som er mulig at gennemføre i en travl skolehverdag.

En central del af modulet er arbejdet med Zoom ud / Zoom ind som en enkel og genkendelig feedback- og revisionsstruktur:
Zoom ud handler om overblik, sammenhæng, formål og modtager.
Zoom ind retter blikket mod sproglige greb, præcision og konkrete forbedringer i teksten.
Strukturen gør feedback mere overskuelig og handlingsrettet både for læreren og for eleverne.

Vi arbejder med feedback før, under og efter skrivningen og viser, hvordan fælles feedback og samtaler om tekst kan styrke elevernes forståelse for kvalitet og udvikling.
Derudover ser vi på, hvordan AI kan bruges som støtte i lærerens feedbackarbejde ikke som rettemaskine, men som professionel skrivebuddy.

Modulet er bygget op som en vekselvirkning mellem oplæg, cases og drøftelser med afsæt i jeres hverdag.

I får:
• en tydelig feedbackstruktur med Zoom ud / Zoom ind
• konkrete eksempler på feedback og elevprogression fraskrivespirer til sprogopdagere og tekstryttere
• organisering med klasse- og elevfeedback
• inspiration til fælles feedback og samtaler om tekst
• indblik i, hvordan AI kan styrke lærerens forberedelse

Modul 3 fungerer både som selvstændigt praksismodul og som et naturligt næste skridt efter Modul 2.

Modul 4

Fat på sproget. Fat om fremstillingsformerne

Leg med sproget og skab svingdør mellem det mundtlige og skriftlige.

Elever lærer sprog gennem leg, gentagelser og nysgerrighed – og ved at få mulighed for at bruge deres sprog mundtligt, skriftligt og multimodalt.

Her arbejder vi med fremstillingsformerne som sproglige handlemuligheder: at fortælle, beskrive, forklare, instruere, argumentere og reflektere. Fokus er ikke på at kunne definere dem, men på at erfare sproghandlingerne i praksis, både som modtagere og afsendere og i mange forskellige sammenhænge.

En central del af modulet er arbejdet med en taktil, legende og mundtlig indgang til sprog. Gennem konkrete materialer og øvelser får I erfaring med, hvordan sprog kan gøres håndgribeligt og tilgængeligt for eleverne. Når eleverne arbejder aktivt med sproget, opbygges en sproglig bevidsthed, som kan tages direkte med ind i de skriftlige tekster.

Vi arbejder ud fra et fagsyn, hvor elevernes eksisterende sprog er udgangspunktet, hvor mundtlighed og skriftlighed spiller sammen og styrker hinanden, og hvor sproglig forståelse opstår gennem handling, gentagelse og refleksion.

Modulet er bygget op som en vekselvirkning mellem oplæg og smagsprøver på konkrete aktiviteter og en dag, hvor I bogstaveligt talt får sproget i hænderne.

I får:

  • en praksisnær forståelse af fremstillingsformerne som sproglige greb
  • konkrete aktiviteter, der gør sprog og tekstarbejde mere tilgængeligt
  • idéer til at omsætte mundtlige erfaringer til skriftlighed – og omvendt
  • inspiration til undervisning med fokus på sproglig variation og bevidsthed
  • et alternativ til udenadslære og skematiske løsninger.

Modul 4 fungerer både som et selvstændigt sprogligt fordybelsesmodul og som et stærkt supplement til de øvrige moduler, når skriveundervisningen skal forankres i et bredere sprogsyn.

Modul 5

Når skriveundervisningen skal leve

Nyt kursus i 2026. Nye greb og metoder til en mere nærværende skrivepraksis. En tur i lærerens skriveskole.

Dette modul tager afsæt i en grundlæggende pointe: Elever skal turde skrive, før de kan lære at skrive godt. Vi ser nærmere på, hvad udvikling af skrivekompetence betyder for tilrettelæggelsen af undervisningen.

På Modul 5 samler vi nyere metoder og greb, som jeg har udviklet i praksis de seneste år. Fokus er på lærerens didaktiske værktøjer i skriveundervisningen – og på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så elever lærer at skrive på en overvejelse fremfor en indskydelse.

Når elever arbejder med deres egen stemme, oplever de, at skrivning handler om at tænke, vælge, tage ejerskab og formulere sig selv – ikke blot om at aflevere en opgave.

I modulet arbejder vi bl.a. med low risk og high risk-opgaver, læreren som mesterskriver, fællesskrivning, forskellige skrivestrategier og faglige fokuspunkter i skrivningen. Vi ser også på, hvordan korte og personlige tekstformater med afsæt i elevernes egne erfaringer og relationer kan skabe en skriveundervisning, der inviterer til skrivemod, deltagelse og personlig dannelse.

Modulet veksler mellem oplæg og praksis. Undervejs arbejder I med et medbragt skriveforløb, som justeres og kvalificeres med de nye greb og metoder.

I får:
▪ konkrete greb til arbejde med low risk og high risk-skriveopgaver
▪ idéer til korte tekstformater (mikro-, mini- og korttekster), der styrker deltagelse og progression
▪ skrivehacks til udvikling af elevernes konkrete skrivekompetencer
▪ inspiration til liveskrivning og fællesskrivning i klassen
▪ redskaber til lærerens metode-værktøjskasse i skriveundervisningen

Modul 5 fungerer både som et selvstændigt praksismodul og som et naturligt bindeled mellem Modul 2 og Modul 4, når skriveundervisningen skal fornyes, kvalificeres og holdes levende.

Modul 6

Prøven i skriftlig fremstilling

Overblik, strategier, øvelser og vurdering i praksis. Praktisk. Brugbart. Overskueligt.

Dette modul er en målrettet optakt og forberedelse til årets øveprøve i skriftlig fremstilling. I bliver præsenteret for en måde, hvorpå prøven kan udnyttes bedst muligt. Ikke kun som træning frem mod afgangsprøven, men som et kvalificeret redskab i den daglige skriveundervisning.

Med afsæt i den seneste maj-prøve går vi bag om opgavetyperne og ser nærmere på strategier til, hvordan opgaverne kan læses, forstås og skrives.   I får overblik over, hvilke opgavetyper som eleverne kan møde samt indsigt i typiske tendenser i elevbesvarelserne.

Vi ser også på, hvordan vurderingskriteriernes tre dimension Funktion, Indhold og Form kan bruges om pejlemærker i den løbende undervisning. I bliver desuden introduceret til et digitalt vurderingsark, der kan give et samlet overblik over klassens præstationer og fungere som afsæt for det videre arbejde.

Som en del af dagen får I også inspiration til korte skriveøvelser og andre undervisningsgreb, der kan fremme motivation og skabe skrivemod – også i et prøveorienteret år.

Modulet består oplæg, opdatering af viden og med et overflødighedshorn af konkrete ideer og med god tid til opklarende spørgsmål.

I får:

  • et samlet prøvekit til eleverne
  • overblik over prøvens opgavetyper
  • indblik i typiske faldgruber i elevbesvarelser og i, hvad der kendetegner den gode tekst
  • inspiration til korte skriveøvelser og andre undervisningsgreb, der styrker elevernes skrivekompetencer
  • forståelse for vurderingskriterierne og brugen af dem i praksis.

Modul 6 fungerer som en faglig bro mellem skriveundervisning og prøveforberedelse – med fokus på overblik, tryghed og didaktiske valg, der holder i praksis.

Modul 7

Forstyrrelse. Forståelse. Forandring. Forankring.

Den røde tråd i skriveundervisningen – fra fælles indsigt til fælles praksis. Sammenhæng og progression på langs og på tværs.

Modul 7 er et vejlednings- og forankringsmodul for skoler, der ønsker at samle trådene og arbejde videre med skriveundervisningen i fællesskab.

Modulet tager afsæt i fire faser, som ofte kendetegner udviklingsarbejde i praksis: forstyrrelse, forståelse, forandring og forankring. De foregående moduler har skabt faglig forstyrrelse og opbygget forståelse for skriveundervisningens retning og muligheder. I Modul 7 er fokus på at omsætte denne forståelse til fælles forandring – og sikre, at den bliver forankret i skolens praksis.

Denne dag fungerer jeg som vejleder for lærerne. Sammen arbejder vi med fælles valg, progression, årsplaner og den røde tråd i skriveundervisningen – med afsæt i det, I allerede gør, og det, I ønsker at styrke.

Vi tager udgangspunkt i skolens konkrete praksis og arbejder med, hvordan skriveundervisningen kan hænge meningsfuldt sammen på tværs af klassetrin og over tid. Der afsættes tid til fælles refleksion, prioriteringer og justeringer, så arbejdet munder ud i klare aftaler og fælles retning.

Modul 7 er desuden særligt oplagt som en forlængelse af Modul 1, hvor det fælles faglige afsæt omsættes til konkrete valg, progression og forankring i skolens praksis.

Mine nyeste

UDGIVELSER

Jeg har udgivet både bøger og digitale undervisningsforløb hos forskellige forlag. Klik på en titel for at læse mere hos forlaget.

REFERENCER

Charlotte har i mange år været en fast del af Brøndby kommunes kommunale kursuskatalog.

En ildsjæl for danskfaget og altid med udgangspunkt i både elev og underviser leverer Charlotte gang på gang højaktuelle kurser.

Kurserne er tilpasset de faglige udfordringer vi møder i danskundervisningen. Kurset er skræddersyet så både den nyeste viden og ideer til, hvordan vi praktiserer den er integreret.

Udover ovenstående formår Charlotte at formidle, så hun får os som medspillere. Humor, kampgejst og passion for især skriftlig fremstilling beskriver allerbedst et kursus, hvor Charlotte er kursusholderen. En motivator for os alle.

Kari Glerup
danskkonsulent, Brøndby Kommune

Tiden fløj afsted. Jeg har aldrig før været på et kursus, hvor jeg både kom hjem med masser af nye ideer, var inspireret til nye måder at anskue skriftlige opgaver på og bare lod mig rive med af en fantastisk formidler.

Jeg skal bl.a. bruge dit dias til at overbevise skolens andre dansklærere om, at vi skal undervise eleverne op til terminsprøven – i terminsprøven, som du har opfordret os til. Jeg håber det lykkes!

Susanne Wøhlk Oktay
dansklærer, Toftegaardskolen, Brønderslev

Siden 2018 har vi på Susåskolen haft et godt og inspirerende samarbejde med Charlotte i en FP9-indsats, som har været målrettet den skriftlige dimension i danskfaget.

Danskfaget er under stadig udvikling og forandring, og med Charlottes hjælp er det lykkedes os at være på forkant med nye strømninger og retninger, ligesom vi ved indsatsen har været med til at klæde vores lærere bedst muligt på til opgaven.

Charlotte er en engageret, fagligt dygtig og dedikeret formidler, der både har formået at fænge og begejstre, når vi har haft de fælles fysiske oplæg, men også har kunnet samle og engagere os, da vi under nedlukning og Covid19-tiltag var henvist til skærmene.

Ved de individuelle vejledninger har Charlotte mødt vores lærere i øjenhøjde, hvor hun med udgangspunkt i de udvalgte afleveringer har kunnet inspirere og bidrage med nye vinkler og viden til de enkelte lærere.

Charlotte har med sin store viden og gode evne til formidling været medvirkende til, at danskfaget her på vores skole har været inde i en god udvikling.

Barbo Wivi Saul
daglig leder og afd.-leder for udskoling, Susåskolen

Hej Charlotte.

Jeg blev simpelthen lige nødt til at skrive dig en mail. Jeg har netop deltaget i dit kursus. Er du tosset et fantastisk kursus. Jeg er nyuddannet lærer og har været så heldig at få tildelt en masse kurser, da jeg har startet op med 7. klasse. Ingen af de kurser, jeg har været på, har sparket SÅ meget røv, som det jeg netop har været til. Simpelthen bare i orden.

Jeg vil gå efter dine kurser fremover 🙂

Karen Rosenberg
dansklærer, Klostermarkskolen, Aalborg

KONTAKT

mig

  • rytter.charlotte@gmail.com
  • +45 4081 0211

charlotterytter.dk
Strandboulevarden 21.1
2100 København Ø
CVR 35920269

Alle fotos: Simon Klein Knudsen
Website by