Overblik over prøvesæt

Tilbage i 2010 lavede jeg den første inddeling af prøveopgaverne i dansk skriftlig fremstilling – Information, Fiktion, Refleksion og Opinion.
Den model blev udgivet i Sæt skrivespor til prøven (Dansklærerforeningens Forlag) og har siden inspireret mange lærere og forlag.

Men meget har ændret sig siden.
Derfor har jeg nu udviklet en ny og opdateret kategorisering baseret på opgaverne fra fp9 og fp10 (2020–2023) – i alt 15 prøvesæt og 60 opgaver.

Opgaverne fordeler sig nu i tre hovedkategorier, som hver knytter sig til tekstens formål:

🟣 UNDERHOLDE – Den personlige fortællende tekst

Her skriver eleverne for at formidle en oplevelse, engagere og skabe nærvær.
Opgaverne tager ofte afsæt i elevernes egne erfaringer – fx erindringer, essays eller fortællinger.

Typiske genrer:
Dimissionstale · Erindring · Essay · Fiktionstekst · Indlæg til radioudsendelse · Personlig blog

🟢 OVERBEVISE – Den argumenterende tekst

Her skriver eleverne for at formidle holdninger, meninger og synspunkter – og for at påvirke eller overbevise modtageren.
Mange opgaver inddrager andres perspektiver eller kræver research på nettet.

Typiske genrer:
Artikel · Debatindlæg · Kampagnetekst · Kommentar · Blog

🟠 OPLYSE – Den informerede tekst

Her formidler eleven fakta og viden for at gøre modtageren klogere på et emne eller tema.
Ofte skal eleven inddrage viden fundet på nettet eller i de medfølgende ressourcer.

Typiske genrer:
Artikel · Mundtligt oplæg · Reportage · Tekst til website

Download

© 2026 Charlotte Rytter, charlotterytter.dk

Print og kopiering af materialet på dette site er tilladt, forudsat at sker i overensstemmelse med skolens aftale med Copydan Tekst & Node.
Gengivelse af indholdet fra siden er kun tilladt med tydelig kildeangivelse.

Website af Sig det videre