Siden 2008 har jeg været med til at udarbejde opgaverne til de skriftlige prøver i dansk. Som beskikket censor har jeg læst flere hundrede elevbesvarelser hvert år – og det har givet mig et skarpt blik for både det, der virker, og det, der spænder ben. Derfor har jeg udviklet disse forløb og aktiviteter, så du og dine elever får glæde af de bedste opgaver – også dem, der ellers risikerer at forsvinde i mængden.
Men skriveundervisning handler ikke kun om prøver. Som dansklærer, skrivevejleder og forfatter til en række skriveforløb arbejder jeg dagligt med, hvordan elever får mod til at skrive med personlig stemme, tage sproglige chancer og opleve, at deres ord betyder noget. Derfor rummer ressourcesitet også forløb, hvor eleverne skriver fra hjertet, leger med sproget og udforsker betydning, stemning og billedsprog – også i udskolingen.
En anden væsentlig ressource, som du finder her på sitet, er de digitale vurderingsark, som du kun kan få hos mig og på Skriveklar-sitet. Her kan du nemt få overblik over klassens karakterfordeling, elevernes opgavevalg og klassens samlede profil.
Sidst men ikke mindst finder du et prøvekit til dine elever og en oversigt til dig over de seneste års prøvesæt og de opgavetyper, eleverne har kunne møde her.
Hvis man ønsker at bruge kategoriseringen eller oversigten i egne udgivelser eller mangfoldiggøre den på sociale medier eller egne platforme, må man hjertens gerne det, hvis man bare lige husker at gengive den oprindelige kilde som er: charlotterytter.dk
Dette gælder også, selvom man opstiller modellen i firkanter, illustrerer den med hulahopringe, udskifter farverne, ændrer skrifttypen eller laver andre småjusteringer.
På forhånd tak for at respektere ophavsretten, mit arbejde og levebrød.
© 2026 Charlotte Rytter, charlotterytter.dk
Print og kopiering af materialet på dette site er tilladt, forudsat at sker i overensstemmelse med skolens aftale med Copydan Tekst & Node.
Gengivelse af indholdet fra siden er kun tilladt med tydelig kildeangivelse.
Website af Sig det videre